Gå til indholdet
Guide

Nordlysets farver: derfor lyser nordlys grønt, rødt og lyserødt

Et nordlysdraperi over en bjergkam, violet forneden, grønt i midten og rødt foroven

Nordlysets farver kommer fra de gasser, der lyser: Ilt giver det almindelige grønne lys og, højere oppe, en dyb rød farve, mens kvælstof tilføjer blåt, violet og lyserødt ved den nedre kant. Rødt nordlys er typisk for kraftige geomagnetiske storme og er ofte den eneste del, som folk langt fra polen kan se. Hvilke farver du lægger mærke til, afhænger også af dine øjne, som ser meget lidt farve i mørke.

Grønt: ilt i 100 til 250 kilometers højde

Det meste nordlys er grønt. Lyset kommer fra iltatomer med en bølgelængde på 557,7 nanometer, mest i højder på cirka 100 til 250 kilometer. Elektroner fra magnetosfæren rammer atomerne og løfter dem op i en exciteret tilstand. Efter en brøkdel af et sekund, cirka 0,7 sekunder, afgiver atomet energien som grønt lys.

To ting gør grønt så almindeligt. I disse højder er der masser af atomart ilt, og den exciterede tilstand er så kort, at atomet som regel når at lyse, før det støder ind i en anden partikel. Derudover ligger grønt tæt på den bølgelængde, hvor menneskets øje er mest følsomt. Et svagt grønt bånd er ofte det første, du ser.

Rødt: ilt højt oppe, og de store stormes farve

Rødt nordlys kommer også fra ilt, ved 630,0 nanometer. Denne udstråling kræver usædvanligt rolige omgivelser. Den exciterede tilstand varer cirka 110 sekunder, næsten to minutter, før atomet afgiver sit lys. Længere nede ville atomet støde sammen med andre partikler længe før og miste energien uden at lyse. Derfor optræder rødt mest over cirka 200 til 300 kilometer, hvor luften er ekstremt tynd. Rødt danner ofte den øverste del af et draperi, over det grønne.

Rødt nordlys er særligt iøjnefaldende langt fra polen under kraftige storme, af to grunde:

  • Under en geomagnetisk storm strømmer mange lavenergetiske elektroner ind. Elektronerne standser højt oppe i atmosfæren, præcis hvor ilt lyser rødt.
  • Langt mod syd ser du nordlyset fra siden. Den grønne nedre del er skjult under din horisont, og kun den høje røde top er synlig. Under stormene i maj og oktober 2024 så mange mennesker i Mellem- og Sydeuropa på denne måde himlen blive rød eller lyserød.

Rød udstråling forekommer også under roligere forhold, så farven alene fortæller ikke, hvor kraftig en storm er. En helt rød himmel i det høje nord er sjældnere. En helt rød himmel kan opstå i starten af en storm, når de indkommende elektroner er særligt svage.

Blåt, violet og lyserødt: kvælstof

Kvælstof er den mest almindelige gas i luften, men viser sig som en kant og ikke som hovedfarven. Ioniserede kvælstofmolekyler udsender blåt lys ved 427,8 nanometer og violet ved 391,4 nanometer, i udkanten af hvad øjet kan se. Disse udstrålinger forekommer i et spænd af højder; det blå lys ved 427,8 nm topper ofte omkring 105 til 120 kilometer, tæt på det grønne. Meget energirige elektroner, der trænger dybere ned, kan tilføje en lyserød nedre kant omkring 100 kilometer eller lavere.

Den lyserøde eller magentafarvede kant på hurtige, dansende draperier er en blanding. Kvælstofmolekyler udsender dybrødt ved den nedre kant, og sammen med det grønne ovenover og det blå omkring ser øjet lyserødt. Der findes også andre blandinger:

  • Gult eller orange: grønt og rødt, der overlapper. Svagt nordlys i alle farver kan se hvidligt ud for mørketilpassede øjne.
  • Lilla: rødt fra ilt højt oppe over blåt fra kvælstof.
  • Blå toppe: i tusmørket kan de højeste dele af nordlyset blive belyst af solen, og kvælstof spreder så blåt og violet lys.

En lyserød kant er et godt tegn. Den lyserøde kant viser, at energirige elektroner strømmer ind, og det betyder som regel et aktivt nordlys med hurtige bevægelser.

Hvorfor kameraet ser flere farver end dine øjne

Dit øje har to slags lyssensorer. Tappene ser farver, men kræver meget lys. Stavene er langt mere følsomme og tager over om natten, men ser slet ingen farver. Stavene er også næsten blinde for dybrødt. Et svagt nordlys ser derfor gråt, hvidligt eller ud som en tynd sky, og et rødt skær i horisonten kan forblive usynligt.

Et kamera har ingen sådan grænse. Kameraet samler lys i flere sekunder og optager farver, der er for svage til, at dine øjne kan skelne dem. Kameraets følsomhed varierer stadig med bølgelængden, og hvidbalancen ændrer de endelige farver. Derfor viser et foto ofte klart grønt og rødt, hvor du kun så blegt gråt. Det er ikke et trick: Farverne er der virkelig, bare for svage til dine tapper. En telefon i nattilstand gør det samme, som forklaret i sådan fotograferer du nordlys.

Når nordlyset bliver kraftigt, vågner dine tapper, og du ser grønt med dine egne øjne, under kraftige nordlys også rødt og lyserødt. Giv øjnene 15 minutter i mørket, og hold skærme dæmpede.

Sjældne syn: SAR-buer og STEVE

To fænomener ligner nordlys, men opstår på en anden måde. Begge fænomener bliver stadig undersøgt, så forklaringerne nedenfor er den nuværende forståelse.

  • SAR-buer (stable auroral red arcs, stabile røde nordlysbuer) er brede, jævne bånd af dybrødt, der kan hænge over de mellemste breddegrader i timevis under og efter en stor storm. SAR-buer skyldes ikke elektroner, der regner ned, men varme fra den elektriske strøm, der kredser om Jorden under storme. De fleste SAR-buer er for svage for øjet og ses kun på fotos.
  • STEVE er et smalt, lilla til lyslilla bånd, der løber fra øst mod vest, nogle gange med grønne striber nedenunder som et stakit. Nordlysentusiaster i Canada gav fænomenet navn omkring 2016. Undersøgelser forbinder STEVE med en meget hurtig strøm af varme, elektrisk ladede partikler højt i atmosfæren og ikke med den sædvanlige partikelregn. STEVE viser sig typisk syd for det egentlige nordlys sent på en aktiv aften.

Hvad farverne fortæller dig

  • Roligt grønt bånd: typisk aktivitet, almindeligt en hvilken som helst klar nat under nordlysovalen.
  • Lyserød kant og hurtige bevægelser: en substorm er i gang. Bliv udenfor, de næste 10 til 30 minutter er ofte de bedste.
  • Rødt skær lavt i horisonten, langt fra polen: som regel et tegn på kraftig aktivitet, men farven alene er ikke et mål. Tjek rumvejret live for den aktuelle Kp og solvind.

Fysikken bag lysskæret, fra solen til atmosfæren, forklarer vi i hvordan nordlys opstår.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad giver rødt nordlys?

Rødt nordlys kommer fra iltatomer højt oppe i atmosfæren, over omkring 200 til 300 kilometer. Langt fra polen er rødt nordlys typisk for kraftige storme, hvor kun den høje røde top viser sig over horisonten, men rødt forekommer også under roligere forhold.

Hvorfor er nordlys oftest grønt?

Grønt lys kommer fra ilt i omkring 100 til 250 kilometers højde, hvor der er meget ilt, og ilten lyser hurtigt. Menneskets øje er også mest følsomt tæt på netop denne farve.

Hvorfor ser nordlys gråt ud for øjet, men farverigt på fotos?

I mørke bruger øjet stavene, der er meget følsomme, men ikke ser farver. Et kamera samler lys i flere sekunder og optager de ægte farver, som ofte er for svage til øjet.